Børnehaven Ellemosen er en lille privat børnehave, normereret til 25 børn i alderen 3-6 år.

Vi er en Rudolf Steiner børnehave, og vores børnesyn og pædagogiske praksis hviler derfor på et antroposofisk grundlag.

Indholdet i vores læreplan tager udgangspunkt i de lovpligtige punkter som denne skal rumme, nemlig:

  1. Det fælles nationale pædagogiske grundlag, indeholdende de 9 elementer. ( -Barnesyn, dannelse og børneperspektiv, legen, læring, børnefællesskaber, pædagogisk læringsmiljø, forældresamarbejde, børn i udsatte positioner og sammenhæng med børnehaveklassen )
  2. Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø.
  3. De 6 læreplans-temaer, indeholdende 2 nationale mål for hvert tema.
  4. Indragelse af lokalmiljøet.
  5. Evalueringskultur.

Barnesyn

I Ellemosen ser vi hvert barn som en unik individualitet. Når det enkelte barn mødes med respekt og hjertevarme, kan dets individualitet blomstre og udvikle sig.

Små børn oplever verden anderledes end voksne. Det lille barns sanser er sensitive, sanseindtryk præger sig dybt ind i barnet, og meget af det som barnet erfarer og lærer om verden, sker gennem kroppen og sanserne.

I Ellemosen støtter vi op om barnets ” barnlige ” natur, ved at der er plads, tid og ro til at være barn. Vi bestræber os på at se og høre hvert enkelt barn, så det føler sig forstået og værdsat.

Det tager tid at blive et helt menneske.

Dannelse og børneperspektiv

I Ellemosen skaber vi en meningsfuld sammenhæng i hverdagens læringsmiljø som grundlag for dannelse.

Forudsætningen for at barnet kan hengive sig til en udviklende dannelsesproces er, at det har en god tilknytning til børnehaven og til de voksne som tager vare på det.

Vi lægger derfor stor vægt på det daglige relationsarbejde. Samtidig er vi os meget bevidste om at være gode rollemodeller for børnene.

Barnet hører ikke blot, hvad vi siger. Barnet iagttager også det, vi ikke siger og efterligner det, som vi gør, og måden vi gør det på.

Al opdragelse er selvopdragelse. Det kræver fuld åndsnærværelse hos den voksne at interagere hensigtsmæssigt med hvert enkelt barn.

Vi lytter til børnenes ønsker og behov. Måske kan ikke alle ønsker opfyldes, men der kan altid tilbydes et alternativ. Når vi rummer børnene og viser dem andre mulige veje, føler de sig forstået og taget alvorligt.

Vi bestræber os på at være opmærksomme og sensitive overfor børnenes tilkendegivelser, både de verbale og nonverbale. Ud fra det, justerer vi vores praksis, således at børnenes perspektiv tilgodeses.

Vores overordnede mål for dannelsesprocessen er, at det enkelte barn kan udvikle gode forudsætninger for at kunne tænke frit som menneske, være empatisk, kunne tage selvstændige initiativer og have en forståelse for den enkeltes ansvar i et demokratisk samfund.

Legen

Legen er barndommens sprog. I Ellemosen lægger vi stor vægt på den gode børneinitierede leg, ude som inde, hvor børnene har mulighed for at afprøve forskellige roller og for at gøre erfaringer i det sociale. Vi er lyttende og har vores opmærksomhed ved børnenes leg samtidig med, at vi typisk er beskæftigede med praktiske gøremål, ligesom mor og far derhjemme.

Ved at være tæt på børnenes leg, fysisk og mentalt, kan vi både hjælpe med at håndtere en pludselig opstået konflikt, bygge en hule, eller med få ord inspirere børnene til at forvandle eller udbygge legen.

Ind i mellem kan det ske, at vi rammesætter legene for børnene for f.eks. at hjælpe nye venskaber på vej og fremme inklusion.

I Ellemosen er det vores erfaring at glade, virksomme og engagerede voksne skaber  grobunden for at børnene i deres leg kan forsvinde ind i et fantasifuldt, selvforglemmende og tidsløst legeunivers.

Læring

I de første år af barnets liv er læring og dannelse vævet tæt sammen.

Alt hvad barnet gør af erfaringer i forhold til sig selv og sine omgivelser, bliver læring for barnet.

I Ellemosen har vi fokus på, at barnet først og fremmest lærer ved at efterligne sine omgivelser og nære voksne, – det er den dybere form for læring som lægger grundlaget for dannelsen.

Derudover betragter vi det at lære i bred forstand, som en proces, hvor barnets nysgerrighed og undren er omdrejningspunktet.

Læring er ikke at få færdige svar med fastlåste begreber og en bestemt definition.

Læring er at bevare nysgerrigheden og lysten til at lære, ved bla at åbne op for nye spørgsmål og betragtninger. Når den voksne måske stiller et modspørgsmål til barnets spørgsmål og undrer sig sammen med barnet, så finder barnet nogle gange selv et svar.

Derudover har vi i Ellemosen fokus på, at børnehaveårene er en langsom bevægelse hen mod skolelivet. Gennem vores læringsmiljø og pædagogiske praksis, bestræber vi os på at hjælpe børnene til at udvikle motoriske, følelsesmæssige og sociale færdigheder. At være med til at give hvert enkelt barn en mestringsfølelse, er grundlæggende for at barnets mod og lyst til videre læring næres.

Børnefællesskaber 

Det er meget vigtigt for et barns trivsel, at det har en oplevelse af at være en del af fællesskabet. En oplevelse af at høre til, at der er brug for det, og at det kan bidrage med noget positivt til dette fællesskab.

I Ellemosen oplever vi os selv som en stor familie, – børn, forældre og personale.

Samhørigheden mellem forældre og personale, samt forældrene imellem, virker positivt tilbage på børnene og deres fællesskab.

I Ellemosen styrker vi børnefællesskabet ved at have fælles aktiviteter fordelt i løbet af dagen, hvor alle børn deltager. Nogle børn kan have svært ved at deltage i de fælles  aktiviteter. Her er vi som voksne opmærksomme på, at man som barn kan tage del på forskellige måder.

 En måde, hvorpå vi også styrker børnenes fornemmelse af at være uundværlige i fællesskabet, er ved at give dem små opgaver, så som f.eks. borddækning eller snitning af grøntsager til dagens frokost.

Mellem dagens forskellige fælles aktiviteter flyder børnenes leg. Her opstår børnefællesskaber på kryds og tværs, og vi har som voksne et ansvar for at forsøge at hjælpe alle børn ind i frugtbare relationer.

I Ellemosen arbejder vi aktivt med at forebygge tendenser til mobning, ved i både ord og handling at fortælle og vise børnene, at mange kan være med i samme leg, og ved at italesætte at vi alle er hinandens venner, trods forskellighed.

Pædagogisk læringsmiljø

Ellemosens læringsmiljø hviler på en dags, -uge og årsrytme.Dagsrytmen er et vekslende åndedrag mellem indadvendte og udadvendte aktiviteter, og mellem voksenstyrede initiativer og børneinitieret leg.

Vi tilstæber en harmonisk balance mellem de forskellige elementer, således at børnene dagen igennem udfordres og næres af flere former for læring.

Således indeholder hver dag både mulighed for at give og modtage, at være motorisk aktiv og at hvile i stille fordybelse, at tage initiativer i leg og at lytte til den anden.

I de daglige rutiner, så som af -og påklædning, toiletbesøg, oprydning efter leg og ved frokost, har vi i Ellemosen sange og små ritualer, som giver børnene tryghed og forudsigelighed, og som hjælper dem med at håndtere krav ud fra et legende element. I rutinesituationerne opstår små spontane aktiviteter, f.eks i garderoben eller i toiletkøen; Nye sange digtes eller en kildeleg opstår.

De spontane aktiviteter opstår også, når børnene leger; Et legeredskab får i børnenes leg måske pludselig en helt ny funktion, og den voksne hjælper måske med at virkeliggøre det nye legescenarie. Eller et barn finder i haven en død fugleunge, som giver anledning til en hel lille begravelsescermoni med flere børn indvolveret.

Vores ugerytme, hvor forskellige aktiviteter er knyttet til bestemte dage, giver “farve” til den enkelte dag, og giver på den måde børnene en konkret oplevelse af ugedagene og deres rækkefølge.

I Ellemosen er årets gang en vigtig del af vores læringsmiljø.

Vi er ude hver dag, og årstidernens forskellige elementer giver anledning til fælles iagttagelser, sanseoplevelser og erfaringer.

Derudover har årets gang en kulturel værdi, idet vi fejrer årstidsfester, hvor børnene frem mod hver fest, er med i en skabende proces gennem sange, fortællinger, håndværk og årstidspynt.

Vi beslutter løbende på personalemøder, hvilke fokuspunkter vi vil have for den kommende tid, ofte med udgangspunkt i læreplanstemaerne, afhængigt af hvilke behov, udfordringer eller interesser som lever i børnegruppen.

Forældresamarbejde 

Når et nyt barn starter i Ellemosen, er det ikke blot barnet, vi begynder at danne relation med, men i høj grad også forældrene. Vi prioriterer at få talt en del med forældrene i begyndelsen, så de hurtigt føler sig velkomne og trygge.

Forældrenes tillid til personalet og følelsen af samhørrighed med børnehaven, er forudsætningen for et kommende frugtbart samarbejde.

Vi inviterer nye forældre til en 3-måneders samtale, og dernæst til en årlig samtale, hvor barnets trivsel og nærmeste udviklingszone er i fokus.

På vores forældremøder giver vi forældrene et indblik i børnegruppens aktuelle trivsel og i de fokusområder, vi er optagede af, – oftest med en efterfølgende dialog.

På ét af vores årlige forældremøder er det forældrene, som skiftes til at fortælle om deres eget barn til de andre forældre. Det bringer typisk forældrene tættere sammen, og giver en indbyrdes forståelse af de udfordinger, der følger med forældreskabet.

Den nye familie får desuden et forældrebrev, som beskriver Ellemosens forventninger til hjemmet, hvori også børnehavens husregler og kultur er beskrevet.

I Ellemosen bidrager forældrene på skift med den ugentlige rengøring, samt med deres indsats og deltagelse på arbejdsdage og ved nogle af børnehavens årstidsfester.

Forældrene hjælper dermed med at vedligeholde Ellemosen, men det er også ved de lejligheder at både voksen -og børnefællesskabet styrkes og udbygges.

Børn i udsatte positioner

Børn kan være fysisk, følelsesmæssigt eller socialt udsatte.

Nogle børn har et handicap, andre mangler omsorg og stimulation, eller ro og overskuelighed.

Fælles for de udsatte børn er, at de har ekstra brug for tætte voksenrelationer i børnehaven og for at relationen genskabes ekstra tydeligt hver dag.

For at det udsatte barn kan tage del i læringsmiljøet og få glæde af det, er det ofte en fordel at barnet er fysisk tæt på en voksen, således at den voksne kan hjælpe og guide barnet  gennem både eksempelvis en morgensamling, påklædning i garderoben  og i samspillet med de andre børn.

Ud over det daglige relationsarbejde og den tætte guidning, tildeler vi nogle gange det udsatte barn en særlig rolle og position i fællesskabet, som giver barnet en mestringsfølelse og en fornemmelse af at lykkes.

Samarbejdet med forældre til udsatte børn er ekstra vigtigt, og kræver gensidig tillid, lydhørhed og forståelse.

I Ellemosen kan vi etablere et tværfagligt samarbejde med andre fagpersoner, ( psykolog, logopæd, psysioterapeut etc. ) hvis vi i samarbejde med forældrene finder  det relevant.

Pædagogisk læringsmiljø med sammenhæng til børnehaveklassen

Trods børns forskellighed og unikke særkende, er der en række kompetencer som for alle børn er gavnlige at mestre ved skolestart. Det er især at have udviklet ressiliens, at have empati og forståelse for andres perspektiv, at kunne fordybe sig og være vedholdend, at være nysgerrig og kunne begejstres.

Den bedste forudsætning for, at disse evner og kompetencer kan udvikles, er at barnet i sine første år, har fået et solidt fundament at stå på.

I Ellemosen bestræber vi os på at hjælpe børnene til at blive skoleparate trods deres forskellige forudsætninger.

Når børnene har deres sidste år i Ellemosen, begynder de selv på et tidspunkt at italesætte, at de er de ældste i børnegruppen. Vi understøtter den spirende fornemmelse af at være “konge”, ved at give dem særlige opgaver, som kalder på større overblik, mere udholdenhed, fordybelse og omsorg for andre.

I perioder har vi en skytsbarnsordning, hvor de ældste bliver skytsbørn for de nye små i børnehaven. Det giver tryghed og samhørrighed for den 3-årige at vide samt mærke, at et ældre barn passer på, hjælper og måske holder i hånd. Og det ældste barn vokser lidt ud over sine egne behov og glædes ved at mestre pludselig at kunne lyne en lynlås for et mindre barn.

Året igennem får de ældste børn lov til at prøve kræfter med lidt mere udfordrende håndarbejde og håndværk, og de oplever til deres store glæde, hvordan de faktisk nu mestrer mere end de forrige år.

Det sidste halve år intensiveres arbejdet med ældstebørnsgruppen, som i løbet af ugen, med en voksen, har deres egen tid med særlige aktiviteer. På den måde opstår efterhånden en styrket fællesskabsfølelse blandt de ældste børn.

Sammen med en voksen går kongebørnene i gang med at forberede et dukketeater, som vises ved børnehavens sommerafslutning.

Kongebørnene bestemmer selv hver især, hvilken slags dukke de vil være, og sammen med den voksne digter de historiens handling.

Kongebørnene syer selv deres egen dukke. Her udfordres både udholdenhed og finmorik. Ved sommerafslutningen, når dukketeateret vises for de øvrige børn og forældre,  mærker kongebørnene sommerfuglene i maven, men oplever også i fællesskabet at kunne finde modet frem til at føre sin dukke og sige sin replik.

Det giver mestringsfølelse.

Børn fra Ellemosen kommer i forskellige skoler, og den enkelte skole har sin egen måde at samarbejde med børnehaven i forhold til overlevering.

Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

Ellemosens fysiske børnemiljø er i stadig forandring. Vi forsøger hele tiden at optimere det i forhold til vores iagttagelser af børnenes trivsel, leg og læringsmiljø.

Især er vi optagede af at etablere mindre rum i de store rum, både udendørs og indenfor.

Ellemosens psykiske børnemiljø hviler på vores barnesyn, hvor vi møder alle børn med respekt og hjertevarme. Om morgenen har vi øjenkontakt og fysisk kontakt med hvert barn, og dagen igennem bestræber vi os på at skabe steminger af glæde, ro, inderlighed, begejstring og humor. Vi lytter til børnenes udsagn, og iagtager deres mimik og kropsprog, som udtryk for trivsel eller mistrivsel.

I vores samspil med børnene, er det ligeledes afgørende, at vi voksne praktiserer selverkendelse og evaluerer på egen pædagogiske praksis.

Ellemosens æstetiske børnemiljø er præget af årets gang og vores forskellige årstidsfester. Gennem skiftende stemninger i året via forskellige former, farver og materialevalg i bordpynt og øvrig indretning, forsøger vi at bibringe børnene æstetiske, favnende, dybe og rare sanseoplevelser. Vi lytter til, om børnene kan lide det, de ser og mærker, og vi lader i nogen grad børnene være medskabende af de æstetiske rammer.

Når nye byggeprojekter eller lignende, søsættes i Ellemosen, har vi øje for både det funktionelle og det æstetiske perspektiv.